Hanstholm IF udnyttede ikke spilovertag mod HVA Sydthy
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Poul Rotbøll fra Hanstholm IF.
Det endte med pointdeling, er du tilfreds, eller skuffet over ikke I formåede at få de tre point?
- Jeg er mega skuffet over at vi ikke løber med de 3 point, da vi var spildominerende i det meste af kampen, og skabte flest chancer.
Hvad skal I potentielt gøre bedre for at kunne trække jer sejrrigt ud af et opgør som dette fremover?
- Vi skal blive bedre til at score på nogle af vores mange chancer, da vi i de sidste 4 kampe har skabt chancer nok til score de mål, som ville have givet os 12 point, istedet for kun 8. Men hvis vi fremover kan blive lidt mere "cool" når vi skal afslutte på vores chancer, så kommer vi ikke til at smide ret mange point i resten af sæsonen.
Hvordan er du tilfreds med det udtryk, I leverede på banen og hvad blev i dine øjne udslagsgivende for kampens resultat?
- Jeg syntes vi leverer et fremragende udtryk, på trods af at vi perioder ikke har for meget dommertekke, hvilket nogle tvivlsomme kendelser viste. Det der blev mest udslagsgivende var at vi ikke scorer på flere af vores chancer, for vi havde nok chancer til at vinde kampen.
Hvilke positive og negative elementer, kan I tage med jer fra kampen?
- Det positive er, at vi holder modstanderholdet nede på 2-3 chancer i kampen. Og vi samtidig er spildominerende, og chanceskabende i den periode på 20 minutter, hvor vi er en mand i undertal. Det negative er, at vi var så dårlige til at udnytte nogle flere af de mange chancer vi fik i løbet af kampen.