Hanstholm IF holder fast i positiv stime trods uafgjort
Interview med Poul Rotbøll fra Hanstholm IF efter kampen mod Skive IK.
Efter det uafgjorte resultat mod Skive IK, hvordan vil du vurdere holdets præstation i kampen, og er du tilfreds med det ene point?
- Holdets præstation kunne godt have været lidt på den offensive del, da vi i perioder ikke holder godt nok fast i bolden. Men defensiven stod rigtig godt, selvom vi lukker 2 mål ind. Jeg er ganske tilfreds med det ene point, især med tanke på at vi er spillet ned omkring eget felt det meste af kampen, dog lidt ærgerligt at vi ikke får 3 point med, da vi kommer foran med 2 minutter tilbage af kampen.
Kan du beskrive, hvordan kampen forløb, og hvilke elementer var afgørende for resultatet?
- Den kom desværre til at foregå lidt for meget på Skives præmisser, da de er rigtig gode til at holde bolden på egne fødder, så vi i store perioder havde svært ved at holde dem væk fra vores felt. Det var da helt sikkert det, at når vi en del gange fik erobret bolden, så skabte vi chancer og et par scoringer, da vi er gode på omstillinger.
Hvordan påvirker dette resultat jeres selvtillid og strategi for de kommende kampe, specielt med tanke på jeres stærke start på sæsonen?
- Selvtilliden har ikke lidt noget særlig skade, da vi godt vidste at det kunne blive en svær kamp. Jeg tænker ikke at vi ændrer strategi i de kommende kampe, udover at vi selvfølgelig skal til vinde nogle kampe igen, så vi holder os i top 3.
Hvad er jeres fokus i træningen frem mod næste kamp for at styrke holdet og opretholde den positive stime?
- Det er at vi skal blive bedre til at holde fast på bolden, og forvalte den lidt bedre end vi gør i øjeblikket, for så får vi også nogle større og bedre chancer for scoringer. Og så skal vi blive ved med at bevare det gode humør, for så skal mål og resultater nok blive bedre for os.