Billede beskrivelse

Hanstholm IF forventer en sejr mod HVA Sydthy

21. april 2023 kl. 16.54
Opdateret 25. april 2023 kl. 11.34

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Poul Rotbøll fra Hanstholm IF.

I tager hjemme imod HVA Sydthy, hvad er dine forventninger til kampen?

- At vi går ud og leverer en god, og underholdende kamp. Også forventer jeg selvfølgelig at vi vinder, da vi har vist os meget chanceskabende, og effektive de sidste 3 kampe.

Hvad er succeskriteriet for jer inden kampen fløjtes i gang og hvad skal der til for den mission lykkes?

- Succeskriteriet er helt klart en sejr, da vi pt. er 5 point efter både HVA Sydthy og Sjørring, og helst skal have gjort afstanden op til de 2 hold mindre, hvis vi stadig skal være med i spillet om de sjove placeringer i toppen. Hvis vi står godt i vores deffensiv, og samtidig viser den samme skarphed som i de foregående kampe, så er jeg sikker på at det er nok til at sikre 3 point.

HVA Sydthy har endnu ikke sat point til i denne sæson, hvordan vil I forsøge at tilføre dem sæsonens første pointtab?

- Igen, vi skal stå godt i vores defensiv, og ikke give dem for mange dødbolde omkring vores felt, da de historisk set altid har været gode til den disciplin. Udover det vil vi forsøge med hurtig boldomgang, som plejer at give os rigeligt med chancer til at score flere mål end vores modstandere.

Hvis du skulle pege på tre nøgleord til den kommende kamp, hvilke skulle det så være og hvorfor?

- Skarphed, boldomgang, og målmand. Jamen, hvis vi viser samme skarphed i begge ender, som vi har gjort de sidste 3 kampe, så er det noget som er meget afgørende for kampens udfald. Og hvis vi får fart i vores boldomgang, og viser det høje niveau med bolden som vi kan, får modstanderen svært ved at følge med os. Og sidst men ikke mindst, kan vores, og rækkens bedste målmand være meget afgørende, hvis resten af holdet mod forventning skulle have en dårlig dag, hvor han så ville kunne redde point til os.

Kampfakta:

Kamp: Hanstholm IF – HVA Sydthy
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 30
Kamptidspunkt: 22. april kl. 13.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste