Billede beskrivelse

Hanstholm-holdleder: Vi var ikke tilstede i 80% af kampen

07. juni 2023 kl. 12.02
Opdateret kl. 13.03

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Hanstholm IF.

I står tilbage med nul point efter kampen, føler du, det var et retfærdigt I tabte kampen?

- Det var helt klart et retfærdigt resultat, da vi ikke var tilstede i 80% af kampen. Og når vi samtidig ikke kan score på de 4-5 chancer vi kommer frem til, så gør vi heller ikke betingelserne for at få point nemmere.

Hvilke positive elementer kan du trods nederlaget tage med dig fra kampen?

- At vi på trods af en rædselsfuld indsats det meste af kampen, stadigvæk skaber et pænt antal chancer. Mere positiv er der vidst ikke at sige om den kamp.

Hvad skulle I set i bagklogskabens ulideligt klare lys have gjort anderledes, så I havde fået minimum det ene point?

- Vi skulle som det første, have scoret på de chancer vi kom frem til, dernæst skulle vi være mødt op med en bedre indstilling, selvom vi trods alt ikke kunne rykke op, eller ned uanset resultatet.

Hvad skal I arbejde med på træningsbanen i den kommende periode, så I står med tre point næste gang?

- Vi skal som noget af det første, arbejde en del med vores indstilling, og hvordan vi reagerer når vi kommer under pres i kampene. Dernæst skal vi simpelthen blive bedre til at være mere koncentreret når vi får en chance for at score, da vi ikke får mange point fremadrettet, hvis de ovennævnte ting ikke bliver væsentlig forbedret.

Resultat:

Kamp: HVA Sydthy – Hanstholm IF
Dato: 3. juni
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 30
Resultat: 3-0

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste