Hårdt arbejde bærer frugt: FC Dansom sikrer overbevisende sejr mod Flauenskjold
Interview med træner for FC Dansom, Frederik I. Psyllos
I mødte Flauenskjold IF og vandt 4-0 i Playoff Semifinale. Kan du beskrive, hvordan den kamp forløb?
- Vi kom godt ud fra start og var afklarede med vores opgaver. Derfor fik vi hurtigt taget spillemæssigt og defensivt ansvar, hvilket ledte til at vi relativt hurtigt fik sat os på kampen. De to første mål vi scorede var et produkt af, at spillerne positionerede sig korrekt og foretog de aftalte løb. Efter pausen kom vi lidt under tryk indledningsvist, men forsvaret stod godt imod og fik clearet boldene. I den her periode holder vi Flauenskjold fra farlige situationer. På et tidspunkt i anden halvleg får vi sendt Altahir afsted i dybden og han gør arbejdet færdigt til 3-0. Herefter faldt vores koncentrationsniveau lidt, spillet blev mindre flydende og løbende med mine intensitet. I den her periode kunne Flauenskjold godt have fortjent et par mål. Men vi får i stedet imod slutningen lukket kampen til 4-0.
Hvorfor tror du, at I vandt så overbevisende med 4-0 i den kamp?
- Flauenskjold fortjente et mål eller to i anden halvleg, men den overbevisende sejr kommer af alt det hårde arbejde vi lagde på grønsværen. Vi var kommet for at vinde og det var man ikke i tvivl om når man kiggede ind på banen. Derudover afholdte drengene alle aftale både offensivt og defensivt, hvilket gjorde at Flauenskjold havde svært ved at erobre bolden og omstille imod os.
Var resultatet repræsentativt, eller følte I, at I var markant bedre end jeres modstander?
- Ud fra første halvleg var det repræsentativt, men Flauenskjold var et stærkt mandskab. De forsvarede sig godt, gik til den i duellerne og var farlige på både standarder og omstillinger.