Billede beskrivelse

Gundersted-træner peger på DVIF som favorit

08. november 2023 kl. 18.01

Interview med Keld Skov Pedersen, træner Gundersted IF.

I møder DVIF i Playoff Finalen. Hvordan forventer du, at kampen vil udfolde sig, set med dine øjne?

- Vi kommer til at møde et godt hold, som formentlig gerne vil være boldførende. Det må vi forholde os til, og så må vi se, om vi kan finde en plan, der kan modvirke det.

Hvordan planlægger I at angribe kampen for at øge jeres chancer for succes?

- Vi vil spille kampen, som vi plejer. Det er sådan, vores chancer bliver størst. Går det, så går det, og ellers er der ikke noget at gøre ved det.

DVIF har spillet Serie 2 hele sæsonen, mens I har spillet Serie 3. Ser du DVIF som favoritter, og hvorfor?

- Ja, de må være favoritter. Det er et godt hold, som har spillet i et højere tempo mod bedre modstandere, så de er nok tunet et gear eller to over os. Men vi må se, om vi kan kaste lidt grus i maskineriet. Vi vil i hvert fald forsøge. Vi går efter sejren, ellers var der jo ingen grund til at stille op.

Kampfakta:

Kamp: DVIF – Gundersted IF
Playoff Finale
Kamptidspunkt: 11. november kl. 13.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste