Gugs præstation mod BSI: Bedste hold på banen ifølge Høgh
Interview med Jesper Høgh fra Gug efter kampen mod BSI
Hvordan var stemningen i omklædningsrummet efter at have sikret sæsonens første point med 1-1 mod BSI?
- Det var rart at komme på tavlen, men som kampen forløb, og med to store chancer til sidst, var der naturligvis også en skuffelse over ikke at vinde.
Føler du, at det var retfærdigt, at I fik point i det opgør?
- Jeg synes, vi er det bedste hold på banen og får skabt den kompakthed, vi skal have!
Hvad var det vigtigste, I tog med jer fra kampen, som kan hjælpe jer fremadrettet?
- Vi fandt den ild frem i øjnene og var tætte i vores dueller! Med et femmandsforsvar fik vi den stabilitet i kampen, som vi har manglet, særligt de første 25 minutter. Vi skiftede til firemandsforsvar i anden halvleg og fik mere boldbesiddelse, og det blev en kamp på vores præmisser.
Hvordan vurderer du holdets indsats og udvikling i løbet af de første seks kampe?
- Indsatsen er todelt, fordi vi har trænet godt og haft få afbud til kamp og træning. Men den intensitet, vi har haft i kampene, har ikke været god nok. Hvis vi holder fast i de gode takter fra i lørdags, har vi mange point i sigte!