Billede beskrivelse

Gug-træner: Vi skal til at spille 90 sammenhængende minutter mod AaB

04. maj 2023 kl. 09.01

Anders Thomsen har talt med Torben Uttrup Andersen fra Gug Boldklub.

I tager hjemme imod Aab, hvad er dine forventninger til kampen?

- Jeg har intet kendskab til vores modstander, så der ved jeg ikke helt hvad jeg skal forvente, dog kan jeg jo se at de har en del flere point end os selv, så det bliver helt sikkert en svær kamp for os.

Efter sidste spillerundes dårlige første halvleg fra jeres side, hvordan vil du så sørge for at spillerne er klar fra første fløjt?

- Vi vil i trænerteamet gøre alt for at italesætte parathed, men når alt kommer til alt, så ligger det hos den enkelte spiller at vise at de vil give sig selv 100% i alle dueller fra start.

Hvis du skulle pege på tre nøgleord til den kommende kamp, hvilke skulle det så være og hvorfor?

- Parathed, vilje og holdindsats – Vi skal til at spille 90 sammenhængende minutter og skal spille mere som hold også i modgang

Kampfakta:

Kamp: AaB – Gug B
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 13
Kamptidspunkt: 4. maj kl. 19.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste