Billede beskrivelse

Gug sikrer oprykning: Spillede Aars IK ud af banen

25. juni 2024 kl. 16.14

Interview med Jesper Høgh, træner for Gug, efter kampen.

Hvordan vil du beskrive kampen mod Aars IK? Hvad lykkedes godt for jer?

- Vi får heldigvis afgjort det i første færdigt halvleg, hvor vi spiller rigtig godt! Anden halvleg bærer meget præg af kampens betydning og bliver lidt anspændt.

Med Sønderup/Suldrup IKs overraskende pointtab, hvordan påvirkede det jeres indstilling og taktik i kampen?

- Det ændrede ingenting - kun en sejr gjaldt, og det havde den også, selvom de havde vundet. Jeg må indrømme, at vi havde regnet med, at Suldrup havde vundet tirsdag, men Øster Hornum havde alt at vinde, så den var heller ikke nem. Vi oplevede det samme mod Løgstør i sidste sekund.

Hvordan håndterede I Aars IKs offensive og defensive strategier under kampen?

- Det var ikke den store taktiske affære. Vi spiller dem ud af brættet i første halvleg, og vi er også bedst i anden halvleg, hvor det er en mere åben kamp."

Hvordan føltes det at sikre jer direkte oprykning med sejren på 3-1?

- Det er fuldstændig fantastisk. Jeg synes, vi var det bedste hold i rækken i forhold til, at vi spillede fodbold, så det føltes rigtig godt at få guleroden for det. Gundersted og Suldrup er to gode hold, som gerne vil stå dybt, hvilket virker rigtig godt i Serie 3. Jeg tror på, vores insisteren på at spille fodbold gavner os i efteråret. Drengene har haft en fantastisk træningsflid og prioriteret kampe - jeg har nærmest ikke haft afbud. Så hvis vi havde misset oprykningen, var man nok også blevet nødt til at kigge på trænerne."

Det er ekstremt vigtigt for klubben at vi får et hold op i Serie 2 således der ikke er så langt op til vores Jyllandsserie 2.

Kampfakta:

Kamp: Gug (1) - Aars IK
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 28
Resultat: 3-1

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste