Gug ser ikke sig selv som underdogs
Interview med cheftræner for Gug, Michael Hjortkjær
I møder Jetsmark på udebane - ser I jer selv som store underdogs i denne kamp?
- Nej, jeg ser os ikke som underdogs. Vi gør rigtig mange ting rigtigt til træning og kamp, og det skal vi også gøre i denne kamp, hvis vi skal have et godt resultat. Tror dog stadig at Jetsmark vinder rækken i efteråret, selvom at det er tæt i toppen.
Hvordan planlægger I at gribe kampen an for at maksimere jeres chancer for succes?
- Vi har nogle spillere, der i vores offensive spil, skal have bolden meget, og samtidig har Jetsmark nogle profiler, som vi skal lukke ned for. Hvis disse dele lykkedes, så har vi en god chance for det rigtige resultat.
Efter at have hentet en sejr i sidste spillerunde, tror du så på, at I kan overraske og fortsætte med at hente positive resultater?
- Jeg er helt sikker på, at vi vil skabe gode præstationer i de sidste fire kampe. Om vi har marginalerne til at vinde, det glæder jeg mig til at se.
Hvad har I lært fra jeres tidligere møde med Jetsmark i sæsonen, og hvordan vil I bruge den viden til jeres fordel?
- Vi lærte i sidste møde, at rækken er meget tæt i år, og alle kan vinde over alle. I sidste møde var fordelingen af afslutningerne 11-7, og denne fordeling må vi gerne ramme igen.