Billede beskrivelse

Gug jagter 3 point mod Fuglebakken efter 1-4 mod Jetsmark IF.

20. oktober 2023 kl. 11.55

Interview med cheftræner for Gug, Michael Hjortkjær

Hvordan vil du beskrive kampen mod Jetsmark overordnet set?

- Vi var rigtig gode i de første 60 minutter, men derfra mistede vi momentum. En scoring imod på en standard samt efter fejl ved clearing, kostede os dyrt. Ros til Jetsmark, da det var en fortjent sejr, men vi havde vores muligheder.

Efter det 1-4 nederlag mod Jetsmark, ser du nogen ting, I kunne have gjort anderledes i kampen?

- Vi skulle være stærkere i vores opbygningsspil, og vi skulle have lukket mere ned for deres to største profiler. Dette er dog lettere sagt end gjort.

Hvad kan I trods nederlaget tage med jer fra kampen, og hvad lærte I af den?

- Igen ser vi at vi spiller lige op med alle hold i rækken, også selvom at 4-1 lyder voldsomt.

Hvordan planlægger I at komme videre og reagere efter nederlaget for at forberede jer til de kommende kampe?

- Vi er allerede videre, og de mangler vi havde med bold, er justeret.

Resultat:

Kamp: Jetsmark IF – Gug
Dato: 13. oktober
Serie & Pulje: Jyllandsserien 1 Kreds 1
Resultat: 4-1
Målscorer i kampen: Nicklas Sørensen

Hvordan forventer I, at kampen mod Fuglebakken i den næste spillerunde vil forløbe?

- Vi forventer at Fuglebakken vil presse højt, og sætte deres to hamrende dygtige profiler i Koch og Hansen i spil. Vi spiller på en hurtig kunststofbane, så vi har gode muligheder for at sætte spillet med bolden.

Kan du beskrive jeres tilgang til kampen og hvordan I planlægger at angribe den?

- Vi skal have styr på vores bevægelser for boldholder i mellemrum, på ydersiden og i deres bagrum. Samtidig skal vi lukke ned for deres hurtige omstillinger og mange standardkombinationer, men ikke mindst, så skal vi lukke ned for Koch og Hansen.

Hvad betragter I som succeskriteriet for jer i den kommende kamp mod Fuglebakken?

- Sejr. Vi kan ikke bruge andet, og vi skylder os selv og de mange tilskuere det.

Er der nogle specifikke fokuspunkter eller strategier, I vil implementere for at opnå succes i kampen?

- Igen, så handler det om at lukke ned for deres profiler, samtidig med at vores spillere skal blive retvendt på den sidste tredjedel. Hvis de to ting lykkes, så bliver det en dejlig lørdag.

Kampfakta:

Kamp: Gug – Fuglebakken KFUM
Serie & Pulje: Jyllandsserien 1 Kreds 1
Kamptidspunkt: 21. oktober kl. 14.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste