Billede beskrivelse

Gug Boldklub er en fantastisk klub hele vejen igennem

15. november 2024 kl. 21.00

Interview med Michael Hjortkjær om sin tid i Gug Boldklub og fremtiden.

Hvilke udfordringer har du stået over for i din tid som træner i Gug Boldklub?

- Min største udfordring har helt klart været vores manglende skarphed i modstandernes felt. Vi har skabt rigeligt med store chancer, og min største udfordring har været, at få øget raten af succes på afslutningerne. Ligesom hos de fleste andre hold, har vi også haft skader. Desværre har flere af skaderne været hos nogle af vores spidsangribere, så vi har manglet vores torjäger.

Hvilke ønsker har du for fremtiden nu, hvor du stopper i Gug Boldklub?

- Jeg er træner for min søns U6/U7 hold, og vi har nogle store turneringer på vej. Samtidig har jeg barsel med min yngste, så hjemme skal der trænes tåhylere. Bagefter har jeg nogle søde 9.klasseselever, der skal forberedes til eksamen.

Overvejer du at fortsætte med trænerrollen i en anden klub, eller ønsker du en pause?

- Jeg kan rigtig godt lide at facilitere mennesker med at nå deres drømme eller mål, og dette kan både være som fodboldtræner eller som skolelærer. Det er en klassisk kombination at have begge dele, og det kan også være den vej jeg fortsætter ad. Det ligner ikke, at jeg skal holde pause, men jeg ved mere om nogle uger.

Hvilket budskab vil du gerne efterlade til spillerne, nu hvor du forlader klubben?

- Det budskab har de allerede fået over en øl. Men jeg vil da tilføje, at det er en heldig træner, der får dem, for det er en virkelig fantastisk klub - hele vejen fra bestyrelsen, til seniorudvalget og til de mange frivillige, der gør et kæmpe arbejde.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste