Gug B mangler otte spillere i sæsonpremieren mod Kristrup IF
Interview med Michael Hjortkjær fra Gug B før kampen mod Kristrup IF.
I står over for Kristrup IF, som netop er rykket op til Jyllandsserien 2.3. Hvilken type kamp forventer du, det bliver?
- Vi føler os klar til kamp. Vi glæder os til at komme i gang, og stoltheden og glæden skal vises på banen. Vi mangler otte spillere til kampen, så det bliver også interessant at se, når vi får brugt hele bredden.
Hvordan har I forberedt jer til denne sæson, og hvad er jeres strategi for at få en god start mod Kristrup IF?
- Det blev til en kort opstart med tre træninger, en træningsturnering, en omgang fodboldgolf og en pokalkamp mod Hobro. Hvis vi kan tage vores læring med fra kampen mod Hobro, og fra kampene fra træningsturneringen, så bliver vi gode. Vi mener at have styr på Kristrup, så vi skal få stoppet deres styrker, og samtidig være gode med bolden.
Hvilke styrker ser du hos Kristrup IF, og hvordan planlægger I at neutralisere deres trusler på banen?
- De har flere dygtige spillere i midteraksen, og disse skal vi lukke ned for.
Hvor vigtigt er det for jer at starte sæsonen med en sejr på udebane, og hvad betyder det for holdets selvtillid og målsætninger?
- Vi vil gerne op i toppen af rækken, og derfor skal vi gerne have over 2 point i snit. En sejr i dag vil hjælpe os rigtig godt på vej.