Billede beskrivelse

Groes: Vi fortjente oprykningen med flest point og færrest mål imod

02. juli 2024 kl. 15.01

Interview med Paw Groes fra IK Rosendal

I ender sæsonen som nummer 1, hvilke ord vil du sætte på jeres sæson overordnet set?

- Jeg synes vi placerer os der, hvor vi hører til. Vi har været tydelige i, at dette var målet og ambitionen. Vi satte os selv under pres med den udmelding, men det har vi håndteret fint. Set over 14 kampe er det fortjent, at vi rykker direkte op. Men der skal også lyde en stor cadeau til Nørager der gav os kamp til stregen i en tæt oprykningsduel der først blev afgjort i sidste spillerunde på et feststemt Rosendal Stadion.

Før sæsonen blev skudt i gang, hvad var jeres målsætning så foråret 2024?

- Oprykning til serie 2. Ingen tvivl om det. At vi så rykker direkte op og endda som ubesejret. Det havde vi hverken håbet eller troet på. Det er flot af holdet. Vi fik flest point, scorede flest mål, og lukkede færrest ind. På den baggrund tænker jeg vi fortjent er rykket op, selvom vi har fået solid modstand indtil det sidste.

Det er altid let at være bagklog, men hvad ville du hvis muligt, gerne have gjort anderledes og hvorfor?

- Særligt kampen i Visborg, hvor vi spiller 2-2 er jeg ærgerlig over, eftersom vi på dagen ikke viste en tilstrækkelig parathed, men dog stadig ramte træværket 2-3 gange, samt får annulleret et ellers helt ok mål i overtiden. Det kunne have blevet dyrebare point at smide med tanke på det ”close race” i hele foråret. Jeg ville også gerne have gjort flere ting anderledes i vores 2. halvleg mod Skørping på udebane, hvor vi fører 2-0 ved pausen, men ender med at spille 2-2. Jeg fejler i 2 halvleg, og det er mit ansvar, at vi ikke vinder den.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste