Billede beskrivelse
Sport

Greve og AASI med vild åbning – B52 blev ramt af lynstart

06. maj 2025 kl. 08.32

Interview med Valdemar Greve fra AASI efter sejren over Aalborg/B52

I vinder 3-1 hjemme mod Aalborg/B52 – hvordan oplevede du kampen?

- Vi får åbnet med 3 scoringer, inden der er spillet 10 minutter af kampen, og det var nok næsten ligeså chokerende for os, som det måske var for B52. Vi skaber et væld af muligheder efterfølgende, som vi ikke omsætter, og lukker et halv-frustrerende mål ind efter et hjørne, hvor vi ser passive ud. Men vi var 100 % i kontrol i alle 90 minutter, og specielt efter starten af opgøret var jeg egentligt ikke på noget tidspunkt bekymret for udfaldet af opgøret, på trods af at de får en reducering.

Hvad synes du lykkedes særligt godt for jer i opgøret?

- Vi var meget seriøse i vores tilgang, og vi holdt dem langt tilbage på banen. Kommunikationen var god på banen, og derfor kommer vi ikke rigtigt i ubalance på noget tidspunkt, og ligeledes indkasserer vi også meget få muligheder mod eget mål. Vi får skabt en masse muligheder, men evner ikke helt at få dem i kassen – men for at score skal chancerne kreeres, og den del var også fornuftig imod B52.

Var der noget i jeres spil, I gerne vil bygge videre på fremadrettet?

- Vi skal stadig være mere balancerede i vores spil med bolden. Vi skal være bedre til at veksle mellem at spille lange og korte angreb. Og derudover skal vi forsøge at være endnu klogere defensivt og offensivt, sådan at vi bliver endnu sværere at spille imod. For hver kamp vi spiller, synes jeg, overskuddet stiger, formen bliver bedre og bedre, og det kommer til at hjælpe os, som sæsonen går.

Udover tre point – hvad tager I ellers med jer fra sejren?

- Godt humør, og så byder vi os godt til i puljen nu, hvor vi har distanceret os fra de lidt kedelige placeringer i tabellen. Det giver noget selvtillid at vinde, og det får vi i allerhøjeste grad brug for i de næste par kampe.

Kampfakta:

Kamp: AASI – Aalborg/B52
Serie & Kreds: Serie 3 Kreds 27
Resultat: 3-1

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste