Godkendt præstation af Løgstør IF - nu jagtes 3 point mod St. Restrup
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Jesper Frederiksen fra Løgstør IF.
Hvordan vil du beskrive jeres præstation og er du glad eller skuffet over det ene point i henter med hjem?
- Langt hen ad vejen en godkendt præstation. Efter vi kommer foran bliver vi dog lidt febrilske i vores boldomgang, og vil slå vindere til 2-0 målet frem for at holde lidt mere i bolden. Vi er selvfølgelig skuffede, vi førte da der var spillet over 85 minutter, så den gjorde ondt med en sen udligning.
Hvis du ser på gameplanen, føler du så det lykkes for jer at overholde den og hvad kunne I have gjort bedre?
- Ja den lykkedes egentlig. Dog som jeg skriver ovenfor bliver vi lidt for febrilske og får ikke holdt nok i bolden da vi kommer foran.
Er der nogle udfordringer I som hold har fokus på, således at I står endnu skarpere til de kommende kampe?
- Kort restitution, men så er det godt, vi har en masse unge spillere, som restituerer hurtigt.
En ny kamp venter på lørdag – hvad er succeskriteriet mod St. Restrup?
- En sejr, det kan ikke siges meget tydeligere.
Hvilke ord kan du sætte på St. Restrup og hvem ser du som favorit til dette opgør?
- Et hold der har kæmpet lidt med at få skrabet point til sig, men som man bestemt ikke skal undervurdere. Jeg ser os som favoritter, vi er med i toppen og er på hjemmebane, så favoritværdigheden tager vi gerne på vores skuldre.
Hvordan kan man forvente, I vælger at gribe kampen an?
- Jeg tror det bliver en kamp hvor vi kommer meget på bolden, så vi skal forsøge at spille hurtigt, samtidig med vi spiller med omtanke og prøver at finde nogle gode rum at udfordre St. Restrup i.