God studenterpræstation af Hjørring AIK Frem sikrer dem en plads i Playoff finalen
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Peter Weiss Sørensen fra Hjørring AIK Frem
Hvordan vil du beskrive jeres præstation og føler du at resultatet stemmer overens med den opfattelse du havde af kampens forløb?
- Det en god holdpræstation. Vi havde talt om stå godt på banen og det lykkedes fint. Jeg vil faktisk godt kalde det en god studenterpræstation på en god solskinsaften med en stærk defensiv og den kunne Frederikshavn ikke dirke op.
Hvad var det som lykkedes så godt for jer til trods for I var så hårdt ramt af afbud?
- Selv om vi manglede 4 af de bærende spillere, spillede vi klogt og godt der var godt tempo i vores spil, vi kom frem til flere gode store muligheder undervejs i kampen. Vi skulle hen til 20 min spil i anden halvleg før det forløbne mål kom på et rigtig flot gennem spillede angreb fra bag kæden og hele vejen frem til kassen hvor Mikkel Steffensen hamrede kuglen i mål. Vi burde nok have vundet med et par mål eller 3 men sejren var da trods alt det vigtigste.
Er der nogle udfordringer I som hold har fokus på, således at I står endnu skarpere til finalen?
- Nu ser vi frem til kampen på Lørdag mod Harken. Så må vi se om vi kan give dem kamp til stegen.
Der venter en afgørende finale mod Harken UGF, hvad er dine forventninger til den kamp?
- Vi i Frem er utrolig glade for bare at nå så langt som vi er. Der skal spilles yngre kræfter ind på holdet Vi tager det step by step og bygger på fra kamp til kamp.