Gasberg om topstriden: Vi vil gøre alt for at sikre 1. pladsen
Interview med Simon Gasberg fra Aalborg Freja før kampen mod VRI
I skal møde VRI på udebane. Hvordan vil I sikre jer mindst det ene point, som kan være afgørende?
- Vi skal ud og angribe kampen, spille hinanden gode og være ovenpå i duellerne. Samtidigt skal vi dæmme bedst muligt op for VRI og det offensivt skabende fodboldspil vi ved de er i stand til.
I vandt det første opgør 1-0. Hvilke taktiske overvejelser har I for at gentage succesen?
- Uden at røbe for meget, så vil vi have samme tilgang til tingene på fredag som i sidste kamp, vi lykkedes med rigtig mange ting.
VRI er jeres nærmeste konkurrent. Hvordan forbereder I jer mentalt på en så vigtig kamp?
- Som til en hver anden fodboldkamp, vi skal sørge for at stå stærkest muligt efter 2 ugentlige træningspas, være klar til at erobre kunstgræsbanen i VRI med positiv og fremadrettet fodbold igennem alle 90 minutter.
Hvor vigtigt er det for jer at kunne afgøre jeres egen skæbne i topstriden?
- Vi er sikre på at have 2 point med over i forårets oprykningsspil. Men med 3 kampe igen, og den matchbold vi har spillet os til ved at kunne sikre 1. pladsen med en sejr, så er det selvfølgelig noget vi vil gøre alt for lykkes. Samtidigt vil et uafgjort resultat betyde, at vi selv kan afgøre vores skæbne med 1 sejr i en af de sidste 2 kampe. Så det er super vigtigt og altid bedst at have skæbnen i egne hænder.