Billede beskrivelse

FUIKs fans og venner: En uundværlig støtte

14. marts 2024 kl. 08.00

Interview med Kristoffer Vorre Sørensen fra Farsø/Ullits IK.

Hvilke ord vil du så sætte på jeres opstart indtil nu? Samt hvordan føler du intensiteten, motivationen og selve fremmødet har været til træning?

- Opstarten i Farsø/Ullits IK har været rigtig god, hvor især det stigende antal spillere til træning, har i særpræget været fantastisk. Vi startede omkring 18 mand i vinters, og tirsdag d. 27 februar var vi hele 42 spillere samt 4 trænere til træningen. Det er en vild udvikling og vidner meget godt om, hvad FUIK kan, når fællesskabet og kemien blandt holdene er godt. Selve træningsindsatsen har også været opadgående, og især nu rammer vi et rigtig godt niveau, hvor intensiteten til træningen er skruet helt op. Spillerne er sultne efter at vinde, og de hader og tabe. Det er sådan det skal være! Det sidste spil om oprydningen er der, hvor det hele eskalerer. Der skal man bare ikke tabe.

Der er jo helt naturligt kamp om pladserne, men hvordan har I som hold og klub balanceret mellem konkurrence og kammeratskab for at opretholde både et sundt og motiverende miljø?

- Vi prøver at skabe et miljø, hvor folk har et stamhold, de hører til. Hvis træningsindsatsen og indstillingen er god, så er der mulighed for at blive prøvet af på et højere niveau. Til træning prøver vi også at tilgodese, de spillere der træner godt med at træne med den bedre halvdel. Så hvis du ikke træner eller ikke yder nok, jamen så kan du ikke træne med den bedre halvdel. Jeg kan mærke, at det betyder meget for spillerne, at komme i den "rigtige" halvdel.

Når du tænker på ovenstående, hvordan vil du så beskrive kammeratskabet og stemningen på holdet og klubben overordnet set? Samt hvilken betydning har det for jeres hold i både med- og modgang?

- Kammeratskabet er helt i top, og det skal det blive ved med. Vi er en breddeklub, hvor de sociale kommer først. Hvis vi ikke har det godt med hinanden, så kan vi heller ikke præstere i weekenderne. I modgang skal vi stå sammen, og ikke lade frustrationerne få frit tale. Vi skal løse det internt ved samtaler.

Hvordan er opbakning til jer, når I spiller og hvilken betydning har jeres fans for jer?

- Der har allerede været en del supporterer til vores træningskampe, og mon ikke der kommer flere til sæsonstart. FUIKs venner kommer også til at stå klar til hjemmebane kampene med salg af pølser og øl/vand.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste