Billede beskrivelse

Fremgang og stærkt sammenhold

19. marts 2024 kl. 12.01

Interview med Jesper Villadsen fra Tornby IF.

Hvilke ord vil du så sætte på jeres opstart indtil nu? Samt hvordan føler du intensiteten, motivationen og selve fremmødet har været til træning?

- Jeg syntes vores opstart har været fin, der er selvfølgelig ting man altid gerne vil have er bedre men det skal nok komme løbende. Ser man på fremmøde og motivationen sidste år kontra opstart i år, så er der helt klar forbedring og det er en fornøjelse at se ung som gammel giver den en skal og støtter op med fremmøde og indsats.

Der er jo helt naturligt kamp om pladserne, men hvordan har I som hold og klub balanceret mellem konkurrence og kammeratskab for at opretholde både et sundt og motiverende miljø?

- Der er uden tvivl kommet kamp om pladserne efter vi har fået nye unge op i senior regi. Derfor er det også skønt at se de ældre tager ansvar og går forrest og de unge samtidig tager udfordringen om, det har været med til at skabe et godt trænings og klub miljø.

Når du tænker på ovenstående, hvordan vil du så beskrive kammeratskabet og stemningen på holdet og klubben overordnet set? Samt hvilken betydning har det for jeres hold i både med- og modgang?

- Klubben og holdet har altid haft den fordel at sammenholdet har været stærkt uanset hvem der er med, det er oftes også med til at vende skuden hurtigere hvis der skulle være lidt modgang.

Hvordan er opbakning til jer, når I spiller og hvilken betydning har jeres fans for jer?

- Vi har altid stor opbakning når holdet spiller, det er helt klar en kæmpe motivation at folk kommer og støtter op, og en kæmpe tak for det, vi glæder os til at se de mange trofaste på stadion og ude i kommende sæson.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste