Freja vil kæmpe for at sende AaB tomhændet tilbage til Aalborg Øst
Interview med Simon Gasberg fra Aalborg Freja efter kampen mod VRI.
I vandt 1-0 over VRI og tog sæsonens 5. sejr i træk. 1-0 tyder på en tæt kamp – følte du også, at det var en tæt affære?
- Det vil jeg mene, vi mødte et rigtig godt fodboldhold og det blev til tider en taktisk forestilling, hvor begge hold forsøgte at nedbryde de andres offensiv. Begge hold gik højt i presset, og der blev oftest sparket til duel også blev 2. bolds spillet vigtigt i forhold til at kunne sætte spillet. Der blev spillet med mindre risiko end i nogle af vores tidligere kampe, men da vi har en ide om at vi kan komme til at kæmpe med VRI i toppen helt til det sidste, så var det helt sikkert årsagen. Men synes alligevel kampen igennem at vi er i kontrol og kommer til de største chancer, indtil de sidste 5-10 minutter, hvor VRI får lagt et tryk på os - som vi heldigvis står godt imod.
Var det efter din mening fortjent, at I trak det længste strå og vandt kampen?
- Det vil jeg mene, jeg føler vi er farligst kampen igennem og personligt har jeg nok ikke en reel redning. Føler vi gør det bedre offensivt og arbejdede hårdere i presset kampen igennem. Det er klart, at VRI også havde deres perioder og da vi får 2 gule kort, så overlader det helt initiativ til dem i de perioder.
Hvilke aspekter af jeres spil fungerede bedst i denne kamp, der gjorde, at I kunne sikre sejren?
- Vores presspil og vores duel styrke defensivt var på et højt niveau. Vi pressede sammen som en enhed og VRI fik ikke lov at sætte deres kombinations spil, som vi har set de kan sætte på et rigtigt højt niveau, også var vores 4 back kæde stærke i samtlige dueller og det gjorde betingelserne meget bedre for alle på banen.
Hvordan vil I bygge videre på denne sejr for at holde momentum i resten af sæsonen?
- Vi spiller igen allerede tirsdag aften mod AaB, så det handler om at få armene ned også skal arbejdshandskerne på for at beholde vores momentum.
I skal møde AaB på hjemmebane efter deres første sejr i sæsonen. Hvordan vil I gribe den kamp an?
- Vi vil ud og angribe kampen igen, vi har fundet 14 krigere frem igen, som vil gøre alt for at sende AaB tilbage til Aalborg Øst tomhændet og have håneretten indtil vi igen skal mødes på grønsværen.
Med 5 sejre i bagagen, ser du Aalborg Freja som store favoritter i opgøret mod AaB?
- Havde du spurgt mig for 5 kampe siden, havde jeg nok set AaB som værende favoritter ud fra at de er nedrykkere fra DS. Men deres hold er meget ungt og pt i gang med en opbygningsfase, så vi kan godt tage favoritværdigheden. Men den betyder ikke så meget, vi skal ud og kæmpe for logoet, løbe de ekstra meter - fordi ellers så ved vi at det blive en svær kamp mod et AaB hold som i følge deres træner har spillet til flere point end de har fået.
Hvad bliver nøglen til at sikre en fortsat sejrsstime mod AaB, som måske kommer med fornyet selvtillid?
- Det bliver evnen til at hive kroppen op i gear på en tirsdag aften med 90 minutter i benene fra i lørdags, jeg tror dem som har mest overskud i kampens sidste 30 minutter kommer til at løbe afsted med sejren.
Er der noget specifikt, I vil fokusere på i jeres forberedelser til kampen mod AaB?
- Vi vil sørge for at komme ud og få løsnet stængerne op søndag og mandag, således vi står skarpest muligt til kickoff 18.30 i Steka Bolig Park.