Billede beskrivelse

Freja sigter mod 4. sejr på stribe mod Viborg FF

14. april 2025 kl. 07.31

Interview med Simon Gasberg fra Aalborg Freja før kampen mod Viborg FF

Hvordan ser du på jeres chancer mod Viborg FF, især med 3 sejre i træk og 13 scorede mål?

- Jeg synes vi har gode muligheder for at hente 3 point forud for kampen. Vi er kommet flyvende fra start, og har fået lidt mere styr på defensiven. Men samtidigt har vi også mødt 3 hold som ligger i den nederste halvdel indtil videre, så det er vores første rigtige test og Viborg har fået tilført nye spillere i forhold til sidste sæson, så vi er spændt på hvad der venter os.

Ser du jer selv som favoritter til at tage sejren i denne kamp?

- Det vil jeg mene vi er set ud fra tabellen og de indbyrdes opgør i seneste sæson, men som nævnt overfor har de tilført nye spillere, så vi er usikre på hvilken kvalitet og hvilke spillere der venter os.

Breinholt og Lyngø har for alvor fundet målformen, hvad betyder deres form for jer?

- Det betyder alt, nu var Lyngø ikke med i seneste kamp - Så er det fantastisk at kunne sætte Breinholt op på 9'eren, også er det bare ham som laver 2 basser. Vi ved at når vores 9'er scorer 2 hver gang, så er der gode muligheder for point. Så vi skal blive ved med at sætte dem i scene bedst muligt.

Hvilke områder skal I fokusere på for at fortsætte den positive stime?

- Vi skal forsætte den store kvalitet vi har på vores offensive positioner, og i trænerteamet har vi allerede panderynker frem mod næste opgave, da dem som kom ind eller startede inde i fredags virkelig leverede en god præstation. Vi skal fastholde vores aftaler defensivt, også skal vi være gode i spillet mellem felterne, så ved vi at vi kommer til at skabe nok chancer til at vinde fodboldkampen.

Kampfakta:

Kamp: Viborg FF - Aalborg Freja
Serie & Kreds: Jyllandsserien 1.1
Kamptidspunkt: 17. april kl. 12.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste