Billede beskrivelse

Frederikshavn fI-spiller: Vi skal sætte os på spillet

26. august 2023 kl. 07.57

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Mikas Seerup fra Frederikshavn fI.

Hvordan forbereder I jer mentalt og taktisk til den kommende kamp mod Storvorde/Sejlflod B på udebane, og hvad er jeres forventninger til kampen?

- Vores forberedelse op til den kampen mod storvorde/Sejlflod B, har vi haft fokus på at komme tilbage og spille det fodbold som jeg ved vi kan. Vi skal ud og sætte vores præg på kampen fra første spille minut. Forventningerne til Storvorde har vi ikke så mange af, vi kommer for at vinde, det er det der tæller.

Efter de første tre kampe, hvor I har oplevet en sejr, et tab og en uafgjort, hvordan vurderer I jeres præstationer indtil nu? Er I tilfredse med jeres start på sæsonen?

- Vores præstationer indtil i sæsonen har været ikke godkendt, vi kommer som nedrykkere og med er vis niveau hvor vi skal ku slå alle hold. Vi har haft folk med skader og afbud de første 3 kampe, som vi ikke er vant til.

Som nedrykkere fra Jyllandsserien har I en vis erfaring på et højere niveau. Havde I forventet at kunne lægge mere pres på modstanderholdene i jeres nuværende kreds? Hvordan håndterer I overgangen mellem niveauerne?

- Vi kommer som nedrykkere, med et hold som nok ligger i toppen af de yngste tidl. Jyllandsserie hold, men også serie 1 hold. Vi er enkelte spillere som har erfaring, sammen med nogle helt unge drenge som skal spilles til og finjusteres lidt på. Vores nuværende placering, viser ikke vores reelle niveau.

Med kamp 4 forude og med jeres hidtidige resultater in mente, hvilke justeringer eller forbedringer fokuserer I især på for at styrke jeres præstationer og opnå succes i den kommende kamp samt resten af sæsonen?

- Vi har fokus på vores offensive takter, det har været vores svaghed indtil videre, at vi ikke får den sidste tredjedel gennemført. Dette har vi arbejdet på træningsbanen, hvor vi på kort tid har ku se stor forskel og forbedring.

Kampfakta:

Kamp: Storvorde/Sejlflod B – FFI
Serie & Pulje: Serie 1 Kreds 6
Kamptidspunkt: 26. august kl. 13.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste