Billede beskrivelse

Frederik Olsen fra Thisted FC er nomineret til Seriesport.nu Award Forår 2023

14. juli 2023 kl. 14.54

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med træner Thisted FC, Frederik Olsen.

Du er blevet nomineret som forårets træner i Jyllandsserien til Seriesport.nu Award Forår 2023, er du overrasket over din nominering og hvilke ord vil du sætte på din og dit holds forårssæsonen overordnet set?

- Jeg er faktisk meget overrasket over min nominering, jeg havde ikke turde håbe på, at min første rigtige halvsæson som træner, ville kaste en nominering af sig. Først og fremmest har vi som team været utrolig dygtige til at få samlet folk, så vi kunne blive en gruppe. Det at være et andethold er altid en svær størrelse, da der mange ting, som skal passe ind og man skal kunne gå på kompromis. Det har været meget vigtigt for mig, at vi havde en stamme på holdet, det vil sige, at vi skulle have en del spillere, som ville spille både 12, 13 og 14 kampe. Det har lykkedes og det er jeg rigtig tilfreds med. Derudover har vi som hold virkelig gjort det godt. Vi har fået lagt rigtig meget på vores træningsindsats, hvilket vi har kunne se i mange af de tætte kampe, vi har haft det ekstra gear. Samtidig med det, har vi fået en fantastisk moral, som også skyldes vores relationer til hinanden.

Hvad vil det personligt betyde for dig at vinde titlen som forårets træner i Jyllandsserien?

- Jeg vil da blive helt vildt glad og stolt. Det betyder meget, at alt det arbejde man har lagt i tingene bliver lagt mærke til og det synes jeg er stort.

Hvis du skulle beskrive dig selv som træner, hvilken type træner er du så og hvor ligger din største styrke?

- Jeg er ikke helt sikker på, at jeg selv har fundet ud af hvilken type jeg er endnu. Jeg kan godt lide at finde rigtig meget inspiration hos andre hold, for så enten at skalere tingene op eller ned, så de er håndgribelige for os. Derudover lytter jeg ekstremt meget til mine folk omkring mig, både spillere, men også min assistent og min holdleder. Flere gange i den her sæson, har mit trænerteam kommet med forslag, som vi er kørt med og det efterfølgende har givet pote, det synes jeg viser karakter og mod. Jeg er også som person meget afhængig af relationer, hvilket gør jeg har en god berøringsflade på spillertruppen.

Du er nomineret sammen med 4 andre rigtig dygtige trænere, hvorfor skal folk set med dine øjne sætte deres stemme på dig?

- Jeg er en ung træner og jeg er måske også billedet på, at man ikke nødvendigvis behøver en høj træneruddannelse for at lykkes på Jyllandsserie niveau. Hvis man har sit væsen, gode tanker, idéer og så en lyst til at ligge det tid der skal til, så kan man rykke sig helt vildt som gruppe, hvilket jeg tror har været en stor succes for os.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste