Billede beskrivelse

Fra nederlag til læring: Sjørrings positive udvikling trods stor nederlag

20. august 2024 kl. 17.00

Interview med Casper Holm Kjær Sørensen fra Sjørring B efter kampen mod Farsø/Ullits IK

Hvordan reagerede holdet på nederlaget mod Farsø/Ullits, og hvordan påvirker det jeres motivation fremadrettet?

- Når mester møder lærling, så må vi bare erkende, at den rutine og samspil i alle spillets facetter ikke kan matches i Sjørring pt. Vi har mister 1/3 af start 11 fra sidste sæson. Spillere er kommet op fra vores serie 4, og ind i startopstillingen. Vi har fået tilgang af spillere udefra. Igen fra lavere rækker, som nu skal begå sig i en meget stærk serie 2 række. Holdet træner godt, og vi har fokus på udvikling af den enkelte spiller og holdets samspil. Det kommer ikke til at ske hen over natten, men vi er i proces og det motiverer lærlingene.

Hvad mener du var de største udfordringer i kampen mod Farsø/Ullits, der endte med et stort nederlag?

- Stor respekt for Farsø’s setup. De har hele pakken. Spillestilsbolden fik et flueben ret tidlig i kampen. Særlig i omstillinger fra Vi/De var de uhyggelig effektive.

Hvordan arbejder I med at styrke både det mentale og taktiske aspekt af jeres spil efter en svær start på sæsonen?

- I omklædningsrummet kan man ikke mærke den hårde start på turneringen. Vi er ved at bygge et fundament op fra bunden, så vi står stærkere længere hen i turneringen. Vi ændrer intet. Det med at spille primitivt og på et heldigt resultat, det er ikke lige os. Vi arbejder på forsvarsspillet, det er nu en gang nedefra et hold skal bygges op.

Hvordan vurderer du holdets udvikling siden starten af sæsonen, og hvad ser du som de vigtigste forbedringsområder?

- Jeg syntes vi tager Gazellespring. Vi er gået fra få til mange til træning. Humøret i omklædningensrummet er gået fra anspændt til fantastisk. Vi træner som vi spiller kamp, og dem som træner, er dem som spiller kamp.

Kampfakta:

Kamp: Sjørring B - Farsø/Ullits IK
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 15
Resultat: 1-8

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste