Fra 7-0 sejr til tålmodighed og kynisme mod LKB
Interview med Kim Petersen fra Aalborg KFUM før kampen mod LKB
Kim, I står over for en vigtig kamp mod LKB, der har ry for at være specialister i uafgjorte kampe. Hvordan vil I som hold forberede jer mentalt og taktisk til denne kamp?
- Vores efterretninger går på, at kun uheld har gjort at LKB endnu ikke har vundet en kamp og den skal jo komme på et tidspunkt. De er helt sikkert også ude efter revanche fra vores første møde, hvor vi vandt 7-0. Men den kamp er glemt fra vores side, og har nu fokus på næste opgør, som LKB helt sikkert vil gribe anderledes an end første møde.
Hvordan vil I som hold håndtere LKB's spillestil og forsøge at bryde deres defensiv ned for at sikre en sejr?
- Umiddelbart tror jeg det bliver lidt samme kamp som I Løgstør, hvor LKB også vil stå lavt på banen, men det kan kun tiden vise. Uanset hvordan kampen forløber, så handler det om tålmodighed i vores spil og så må vi se om vi kan leve op til favoritværdigheden og få lavet et par kasser og få lukket af bagude.
Hvilke elementer af jeres eget spil vil I fokusere på i kampen mod LKB, og hvad vil være jeres tilgang for at sikre tre point og bevare jeres position i toppen af tabellen?
- Tålmodighed, ydmyghed, kynisme.
Hvad vil være jeres nøglefaktorer for at opnå succes i kampen mod LKB, og hvilke spillere eller taktikker vil I satse på for at sikre en sejr?
- Vi har lige nu mange facetter i vores spil, som modstanderne skal forholde sig til og det er nok derfor vi laver så mange mål for tiden. Den bølge håber vi at ride videre på i et stykke tid endnu, startende på torsdag. Taktikken er altid, at gå på banen for at vinde og vores spillere skiftes nærmest til at blive “man of the match”, så også på den front viser holdet sin alsidighed. Men at have vores 6’er Emil Oppelstrup tilbage på holdet, efter han sad ude med en brækket finger i de første tre kampe, er bestemt ingen skam.