Fortjent sejr og jagten på 2. plads forsætter
Interview med Martin Krüger Nielsen fra Strandby-Elling-Nielstrup IF.
Efter at have vundet 3-2 over Dronninglund, hvordan oplevede du kampen? Kan du beskrive nogle afgørende øjeblikke eller præstationer fra jeres side?
- Synes vi spiller en fornuftig kamp og til tider rigtig god fodbold. Desværre holder vi ikke dem fra at score, men alligevel synes jeg vi gør det lidt, da desværre er os selv der giver dem de 2 mål. Vi har styr på det og får den presset på midtbane som vi gerne vil og så fungere vores angrib igen godt. Så alt en fortjent sejr, hvis du spørger mig. Synes faktisk at vi lykkes rigtig godt over hele banen. Så stor ros herfra.
Set med dine øjne, var sejren fortjent i kampen mod Dronninglund? Hvad mener du, var nøglefaktorerne, der gjorde, at I trak sejren i land?
- Ja det var helt fortjent vi vinder. Vi spiller godt som et hold, vi har en rigtig god form og så laver vores angrib mål. Samtidig med at vi står godt bagved, gør at vi vinder kampen.
Tror du, at 2. pladsen er inden for rækkevidde, og hvad skal I gøre for at opnå den?
- Ja det tror jeg den er. Der er gode muligheder for at vi kan få den i weekend og det er det vi vil arbejde på her i ugen. Vi skal holde ved det gode spil vi har haft de sidste 3-4 kampe og så skal der lige det sidste til nede bagved, så v kan få holdt modstanderne fra at score.
Men klogt spil og god omgang med bolden, have tålmodigheden og så ellers straffe dem når de laver en fejl.
Hvordan ser I på de resterende kampe i sæsonen, og hvad er jeres strategi for at forfølge jeres mål? Har I specifikke udfordringer eller modstandere, som I mener, vil have indflydelse på jeres placering i tabellen?
- Jamen vi ser de sidste kampe som gode muligheder for at vi kan vinde dem og gå efter den 2. plads vi gerne vil have. Vi vil gøre alt hvad vi kan og som bonus ligger der også en rekord hvis vi kan lykkes med det. Jamen som tabellen viser kan alle hold mere eller mindre slå alle. Der faktisk rigtig mange uafgjort kampe i vores pulje, så det er klart dem som kommer ud er mest klar på dagen og ingen skader har, som vil stå med bedst mulighed for sejr.