Billede beskrivelse

Fortjent nederlag til Aars IK

14. juni 2023 kl. 11.30

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med - Daniel Nøhr fra Aars IK

I står tilbage med nul point efter kampen, føler du, det var et retfærdigt I tabte kampen?

- Jeg synes at det var helt fair, at Arden tog alle 3 point med fra kampen.

Hvad var det, som set med dine øjne afgjorde kampen og mener du kampens resultat er retvisende?

- Kampens resultat er retvisende ja. Vi laver 2 store personlige fejl, som selvfølgelig ikke må ske, men alligevel er små ting, som hurtigt kan ændres på.

Hvad skulle I set i bagklogskabens ulideligt klare lys have gjort anderledes, så I havde fået minimum det ene point?

- Jeg ville ikke have ændret noget. Arden laver som sagt to mål på personlige dumheder, så jeg synes at det er den "bedste" måde, som de kunne score på. Vi var et utroligt ungt hold afsted, hvor halvdelen af flokken ikke kan vise et kørekort endnu, så jeg er super tilfreds med den måde de samt de ældre på holdet håndterede tingene på igennem kampen. Vi producerede ok med chancer til at lave flere mål, så skulle vi have haft point med derfra, skulle vi have været skarpere i det lille felt.

Hvad skal I arbejde med på træningsbanen i den kommende periode, så I står med tre point næste gang?

- Jeg har ikke de helt store taktiske planer for denne uge, så vi skal bare ud og røre bolden lidt og så trænger alle mand til en velfortjent sommerpause fra den sidste måneds pressede fodboldprogram. Dog tænker jeg at alle mand burde være friske til den sidste kamp, hvor vi slutter sæsonen af med et lokalbrag imod Farsø.

Resultat:

Kamp: Arden – Aars IK
Dato: 10. juni
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 29
Resultat: 2-1
Målscorer i kampen: Alexander Bigum

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste