Billede beskrivelse

Fortjent 3. plads til Thorup/Klim

21. juni 2023 kl. 21.15

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Tommy Kristensen fra Thorup/Klim.

I ender sæsonen som nummer 3, hvilke ord vil du sætte på jeres sæson overordnet set?

- Vi er meget tilfredse med vores forårssæson. Holdet har været meget stabilt, med et flot bundniveau. Jeg synes det er fortjent, at vi ender som nummer tre, med en fin afslutning med tre sejre de sidste tre kampe og en målscore her på 10-0 samlet set. Det har været kendetegnet for holdet, at der er et stærkt sammenhold. Samtidig er der en god kombination af rutinerede kræfter og unge talenter. Derudover har vi en rigtig fin bredde i truppen, som også har været nødvendig grundet skader og periodiske afbud grundet arbejde. 

Før sæsonen blev skudt i gang, hvad var jeres målsætning så foråret 2023?

- Vores målsætning var at implementere ny spillestil og bibeholde sammenholdet og bygge på selve træningskulturen holdene imellem og ligeledes på serie 3 holdet. Vores træning blev lidt forstyrret af midtugekampe de sidste tre uger, men ellers har vi lagt et sted mellem 18 og 20 til træning siden februar måned.

Det er altid let at være bagklog, men hvad ville du hvis muligt, gerne have gjort anderledes og hvorfor?

- Nej jeg synes ikke, jeg ville have gjort noget anderledes. Vores sæson er forløbet, som vi havde håbet på. Vi bruger for mange chancer, til at score vores mål, men det er svært at planlægge sig ud af.

Hvordan har niveauet overordnet været i jeres kreds og er du positivt eller negativt overrasket over det?

- Jeg synes det har været en tæt pulje, hvor alle har kunne slå alle. Vesterbro var klart det stærkeste hold, hvor de øvrige lagde et lille niveau under dem. Jeg er positivt overrasket over niveauet og synes der er mange gode kampe, at se tilbage på. Generelt har kampene været meget tætte holdene imellem, hvilket giver noget ekstra motivation før, under og efter kampene.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste