Billede beskrivelse

Forberedelserne har ikke været optimale for Aalborg Freja

19. august 2023 kl. 11.01

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Christian Pedersen fra Aalborg Freja.

Hvordan har holdets forberedelser til sæsonens første kamp været, og hvilke områder har I fokuseret mest på?

- De har ikke været optimale. Opstarten har været kort og spillerne har været på ferie på skift. Udover det har vores 1. hold også været ferieramt i deres opstart, hvorfor mange spillere der normalt er med omkring os, har spillet træningskampe og træne med 1. holdet. Men det har så givet en masse unge chance for at vise sig frem på 1. holdet.

Hvad er jeres forventninger til kampen mod St. Restrup, og hvilke udfordringer forventer I at støde på?

- Det bliver en rigtig svær kamp. St. Restrup er nedrykkere og har et rigtig godt hold. Jeg forventer at vi i perioder kommer under pres både fysisk og spillemæssigt, men jeg tror også på, at vi med vores taktiske forberedelser kan drille dem i perioder. Det bliver afgørende at vi står sammen som hold i de svære perioder, og at vi er skarpe i de perioder hvor vi får lagt et lille pres. Vi kan spille lidt mere frit end St. Restrup, da det må forventes at de som nedrykkere vil være med i toppen og så kræver det en rigtig god start.

Har I nogle strategiske træk eller taktikker, som I vil forsøge at udnytte mod St. Restrup for at sikre en god start på sæsonen?

- Det har vi selvfølgelig, men det er ikke noget jeg vil kommenter på herinde ca. 6-7 dage før kampen. Vi ved fra sidste sæson, at en god start giver ro og selvtillid, så det er en vigtig og spændende kamp, hvor jeg ved vi nok skal være godt forberedte.

Er der nogen nytilkomne spillere eller unge talenter, vi kan se frem til at se i aktion i kampen mod St. Restrup, og hvad kan vi forvente af dem?

- Vi har fået et par nye gode spillere til, som helt sikkert har løftet niveauet. Udover det, så har vi fået ca. 12-14 U19 spillere op i vores A-trup, hvoraf 3-4 er med omkring 1. holdet og resten med omkring 2. holdet, så det bliver spændende at se hvordan de klare sig på seniorniveau. Men de kommer til træning hver gang, hvilket er vigtigt for at kunne arbejde med de taktiske forberedelser.

Kampfakta:

Kamp: Aalborg Freja – St. Restrup
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 13
Kamptidspunkt: 22. august kl. 19.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste