"For anden tirsdag i træk ramte vi ikke det nødvendige niveau"
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Danny Jensen fra BSI.
Hvad skal der til for, at I kun spiller 1-1 mod B52?
- For anden tirsdag i træk ramte vi ikke det nødvendige niveau, så vi vil rigtig gerne slippe for aftenkampe.. En kombination af, at B52 leverede en fin indsats og vi samtidig underpræsterede, var årsagen til at B52 fik et fortjent point med hjem fra Bælum.
Hvad er årsagen til, at noget går galt i kampen mod B52?
- Vi traf kampen igennem nogle forkerte beslutninger, var uafklarede i nogle forsvarsaktioner, og uopfindsomme i angrebssituationer, hvilket var kampafgørende. Dette sammenholdt med, at begge hold fejlagtigt fik annulleret en scoring hver, gjorde at kampen retfærdigvis endte 1-1.
Hvilke specifikke fejl eller mangler ser I i jeres eget spil mod B52?
- Som nævnt traf vi alt for mange forkerte beslutninger, og var generelt usammenhængende. Vi havde klart bolden mest, men forsømte at udnytte det spillemæssige overtag, og havde på dagen ikke fortjent mere end det ene point.
Hvad kunne I have gjort anderledes for at opnå en bedre resultat mod B52?
- Nogle gange rammer man ikke det ønskede niveau, hvilket var tilfældet denne gang. Samtidig skal B52 have ros for deres indstilling til tingene, de fik kæmpet sig til et fortjent point.