Billede beskrivelse

Fokus på vilje og løbearbejde: Aalborg Frejas nøgler til sejr mod Jetsmark IF

18. april 2024 kl. 07.00

Interview med Simon Gasberg, målmand i Aalborg Freja, før kampen mod Jetsmark IF.

Efter den vigtige sejr mod Herning Fremad, hvordan forbereder I jer mentalt og taktisk til den kommende udekamp mod Jetsmark IF?

_ Vi skal have en god hård træning tirsdag i ugens løb, og en let træning torsdag med fuldt fokus på de ting der skal ske oppe i Jetsmark for at vi trække os sejrrigt ud af opgøret.

Da I har et rimeligt godt kendskab til Jetsmark IF, hvordan vil I udnytte dette til jeres fordel i kampen?

- Det er klart at vi har mødt Jetsmark en del gange de senere år, og vi ved de har nogle ekstremt dygtig individualister og dem skal vi gøre alt for at lukke ned for. Samtidigt skal vi have sat vores offensive kræfter i scene og der har vi vist de første 3 kampe med 9 mål til følge, at den egenskab besidder vi pt.

Hvad vil være jeres fokusområder i denne kamp, især med tanke på Jetsmark IFs udfordringer i forårssæsonen?

- Det er de samme fokusområder som til de fleste gange i denne række. Holdene er meget tætte, der bliver kæmpet for hver en meter på banen og derfor er viljen til at ville og evnen til at løbe flere meter end din direkte oppasser.

Nu hev de en god 1-0 sejr i Thisted, som aldrig er noget nemt sted at spille, det har vi selv erfaret og jeg kender også klubben særdeles godt. Så det har helt sikkert givet dem selvtillid, men ud fra spil og chancer, så havde Jetsmark vidst også fortjent mere end de 3 point de har vundet her i foråret.

Hvordan er stemningen og troen i truppen inden den kommende kamp, og hvordan motiverer I jer selv til at fortsætte den gode stime?

- Stemningen er god, det er den altid efter en god sejr og efter en fornuftig start på sæsonen.

Vi skal op og spille et lokalopgør mod et hold vi kender rigtigt godt, det bliver intet problem at få folk motiveret. Alle ved hvad det kræver og det bliver formentlig første kamp på græs i sæsonen, så det er spændende hvilken effekt det kommer til at have på spillet.

Kampfakta:

Kamp: Jetsmark IF - Aalborg Freja
Serie & Pulje: Jyllandsserien 1.1
Kamptidspunkt: 19. april kl. 19.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste