Billede beskrivelse

Fokus på kynisme og defensiv styrke

05. april 2024 kl. 15.01

Interview med Danny Jensen fra BSI

Hvordan forbereder I jer til det kommende opgør mod St. Restrup på udebane?

- Vi har forberedt os som altid, med et par træningspas og lidt snakke om kommende modstander. Vi er inde i en periode i opstartsfasen, hvor vi passer lidt på ikke at presse træningsintensiteten for hårdt, af hensyn til spillernes fysik. Konditionsmæssigt står vi fint, så det er en balancegang om ikke at fremprovokere skader.

Hvordan vil I tackle udfordringerne ved at møde et andet oprykkerhold i næste spillerunde?

- St. Restrup er et hold vi har stor respekt for, et stærkt homogent mandskab med en yderst kompetent trænerduo i spidsen, så der venter os en svær opgave. De er flot vendt tilbage til serie 1, efter blot en halv sæson i serie 2, hvilket vidner om høj klasse.

Er der nogen specifikke områder, I har fokuseret på i træningen op til denne kamp?

- Som udgangspunkt fokuserer vi altid på os selv, og de områder vi gerne vil forbedre. Efter sidste kamp har det blandt andet handlet om kynisme i felterne, defensivt må det gerne blive "grimt" ind imellem, og offensivt skal vi blive bedre til at hæve udnyttelsesprocenten af alle de chancer vi skaber i hver eneste kamp.

Hvad er jeres mål og forventninger til kampen mod St. Restrup, og hvad vil I gøre for at opnå dem?

- Jeg håber vi kan vise samme indstilling og gejst, som i første opgør i påsken, vel vidende at St. Restrup vil komme med samme oprykkergejst. Tænker det godt kan gå hen og blive et jævnbyrdigt og seværdigt opgør.

Kampfakta:

Kamp: St. Restrup - BSI
Serie & Pulje: Serie 1 Kreds 7
Kamptidspunkt: 06/04/2024 kl. 16:00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste