Billede beskrivelse

Fokus på egne styrker og spilkoncept var nøglen mod Valsgård IF83

28. maj 2024 kl. 13.56

Interview med Uffe Agerbo fra Støvring IF efter sejren mod Valsgård IF83.

I vandt 3-1 på hjemmebane mod Valsgård IF83. Hvad mener du var nøglen til jeres sejr i denne kamp?

- Jeg synes, egentlig ikke at vi har gjort tingene så meget anderledes end vanligt. Det der måske er nøglen til sejren, skyldes måske i virkeligheden, at vi er begyndt at spille mere modent. Vi laver knap så mange uprovokerede fejl og sætter ikke boldene på spil med det samme, derfor er vi mere i kontrol. Vi plejer altid at skabe chancer, det var også tilfældet mod Valsgård, til gengæld giver vi meget lidt væk i åbent spil.

Hvordan vurderer du holdets præstation generelt, og hvad fungerede særlig godt i denne kamp?

- Jeg var godt tilfreds med holdets præstation, som nævnt tidligere så synes jeg, at vi som hold spiller mere modent og kynisk - det glæder mig!

Med denne sejr og en kamp i baghånden, hvordan ser du jeres muligheder for at blande jer i toppen af tabellen?

- Vi tager en kamp af gangen. Denne kreds er så jævnbyrdig at, alle kan slå hinanden. Vi håber på, at kunne blande os til det sidste, men vi har mange svære opgaver foran os. Så i første omgang har overlevelse i rækken vores fokus.

Hvilke aspekter af spillet vil I fortsætte med at fokusere på for at sikre, at I kan holde denne positive stime kørende?

- Vi forsøger, at holde fast i vores spilkoncept. Vi forbereder os naturligvis også på modstanderen, men fokus er på egne styrker. Vi vil gerne være i kontrol og være meget på bolden, så vi forsøger at være meget i boldbesiddelse og ikke nødvendigvis spille så direkte som vi har gjort tidligere, men i stedet spille til chancerne opstår…

Kampfakta:

Kamp: Støvring IF - Valsgård IF83
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 14
Resultat: 3-1

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste