Fokus på at være mere kyniske foran kassen
Interview med Emil Frimer før kampen mod Farsø/Ullits.
Efter det uventede nederlag mod Gug B, hvordan forbereder I jer til den kommende kamp mod Farsø/Ullits, og hvilke ændringer vil I foretage for at sikre en sejr?
- Der var store del af vores spil i mod Gug som vi sagtnes kan tage med videre til opgøret i mod Farsø. Vi ved at vi kan skabe chancer, bolden skal bare puttes ind. Jeg tror ikke at der er noget vi vil ændre som sådan, vi skal bare fortsætte med at klø på.
Farsø/Ullits betragtes som det absolutte bundhold. Hvordan vil I sikre, at I ikke undervurderer dem, men stadig opnår det ønskede resultat?
- Ja Farsø ligger i bunden af tabellen, men vi må på ingen måde undervurdere det de kommer med, de har spillet lige op med Gundersted som er top hold. Vi skal ind og gøre det vi er gode til, og gøre alt hvad vi kan, for at trække en sejr i land, så vi kan komme på rette kurs igen.
Hvad vil være jeres fokusområder og strategier for at vende tilbage til vindende spor i denne kamp?
- Vores største fokusområde, er klart at vi skal være mere kyniske foran kassen. Vi ved vi kan skabe chancerne til at lave mål. Og jeg er sikker på at det kan blive svært for Farsø, hvis vi for styr på det.
Hvordan er stemningen i truppen, og hvordan vil I håndtere presset for at præstere og vinde denne vigtige kamp?
- Vi er stadig fortrøstningsfulde og vi er sikker på, at vi med den rette indstilling og fight, kan komme på rette kurs igen. Det er en kamp, som vi på papiret skal vinde, og det vil vi gøre alt hvad vi kan for at gøre.