Fokus på afslutningsspillet kunne have hjulpet Sjørring
Interview med Casper Holm Sørensen fra Sjørring B efter sæsonafslutning
Hvad vil du fremhæve som de største udfordringer, I mødte i denne sæson, og hvordan håndterede I dem?
- Farsø var et fremragende sammentømret mandskab, som spillede fodbold, som træneren nok spiller FIFA. De viste præcis hvordan de ville gribe kampene an, og vi som modstandere måtte bare beundre deres taktiske og tekniske evner.
Hvis du ser tilbage på sæsonens kampe, er der nogen taktikker, du ville have ændret for at opnå bedre resultater?
- Mere fokus på afslutningsspillet til træning.
Var der en spiller, der virkelig satte sit præg på holdet og overraskede med sin udvikling i efteråret?
- Jeg syntes det er svært at sætte navn på en. Vi har mange spillere som har udviklet sig eksplosivt i denne sæson.
Hvem blev topscorer for jer i efteråret, og hvilken rolle spillede han i jeres samlede præstation?
- Mikkel Larsen blev holdet topscorer. Særligt i de afsluttende kampe viste Mikkel et meget højt niveau.
Hvis du skulle udnævne "Efterårets spiller" hos jer, hvem ville du pege på, og hvad har han givet holdet i denne sæson?
- Jeg kan igen ikke pege på en. Alle spillere som har bidraget til kammerat og fælleskabet i klubben i denne sæson, har været absolut uundværlige.