Billede beskrivelse

Første mål var nøglen til succes

11. september 2024 kl. 12.01

Interview med Jan Bisgaard fra Dronninglund efter kampen mod Asaa/Hjallerup

Hvordan vil du beskrive holdets præstation i den sikre sejr over Asaa/Hjallerup?

- En rigtig flot præstation hele vejen rundt. Vi skulle lige bruge de første 20 minutter på at se Asaa/Hjallerup an og så fik vi rettet nogle småting i den vandpause der var i første halvleg, som gjorde at vi fik bedre styr på deres spil og holder dem reelt fra målchancer de sidste 70 minutter af kampen. Vores defensiv spiller en rigtig flot kamp samtidig men vi var skarpe på de få chancer vi skaber i kampen, så der var en god stemning efter kampen og en fed følelse spillerne sad med. Der var mere end de 3 point på spil og det kunne også mærkes på tilskuerpladserne, hvor der var fyldt godt op.

Hvilke momenter i kampen mener du var afgørende for sejren?

- Det afgørende moment var, at det var os der scorede det første mål. Asaa/Hjallerup ville gerne trække alt tempoet ud af kampen og havde bolden en del af tiden, men det var på deres egen banehalvdel, så de blev kun farlige når de begyndte at spille mere direkte, men vi stod godt i vores kæder og tillod dem ikke at finde plads nogen steder mellem vores kæder og fik dem presset ud i de områder på banen, hvor vi gerne ville.

Hvordan vurderer du jeres forsvarsspil i kampen, der førte til et clean sheet?

- Fantastisk forsvarspil hele vejen rundt, startende fra det første pres ned til vores 2 centrale CB, som styrede det defensive pres med hård hånd. En virkelig disciplineret og koncentreret indsats hele vejen rundt og som vores modstandere havde svært ved at spille sig igennem.

Hvad kan I tage med jer fra denne kamp til de kommende opgaver?

- Nu har vi sat 2 gode indsatser sammen i træk og det er første gang i sæsonen det er sket. Kan vi finde den sammen kynisme og arbejdsindsats frem resten af sæsonen, så skal vi nok gøre det svært for vores modstandere og så ligger der flere point og venter på os.

KAmpfakta.

Kamp: Dronninglund - Asaa/Hjallerup
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 12
Resultat: 2-0

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste