Billede beskrivelse

Flot præstation af Gug Boldklub

04. september 2023 kl. 16.00

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med cheftræner for Gug Michael Hjortkjær

Hvordan vil du beskrive jeres præstation i den imponerende 1-1 uafgjorte kamp mod Jetsmark?

- Jeg synes at det var en top præstation, hvor alle vores spillere præsterede til par eller over. Vi spillede hurtigt og klogt, samtidig med at vi bakkede hinanden op.

Kunne I, set med dine øjne, have gjort noget anderledes i kampen for at opnå en sejr, eller er I tilfredse med resultatet?

- Vi skulle have spillet vores lange afleveringer til deres bagrum 10 meter længere, så vi havde fået Jetsmark til at løbe med næsen mod deres mållinje. Så havde vi måske trykket dem endnu mere ned.

Hvad var nogle af de afgørende øjeblikke eller begivenheder i kampen, hvor I gjorde det godt, eller hvor der var områder, der kunne have været forbedret?

- Vi havde vores chancer, som vi skulle have sparket ind. For fjerde kamp i træk havde vi flere chancer end modstanderen, og igen leverede modstanderens målmand flere gode redninger. Vi glæder os til ketchup-effekten.

Hvordan påvirker resultatet og præstationen i denne kamp jeres holdmoral og tilgang til de kommende kampe? Hvordan planlægger I at bygge videre på denne præstation?

- Vi har vist, at vi kan spille endnu hurtigere, end vi har gjort i de tre første kampe. Hvis vi tager samme indstilling med til de sidste 10 kampe, så bliver det et flot efterår.

Resultat:

Kamp: Gug B – Jetsmark IF
Dato: 2. september
Serie & Pulje: Jyllandsserien 1 Kreds 1
Resultat: 1-1
Målscorer i kampen: Jacob Søndergaard (assist af Marc Dahl)

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste