Billede beskrivelse

Flere afbud truer chancen for Serie 1 fodbold efter jul

08. november 2023 kl. 06.02

Interview med Steen Holme fra SGIF.

I skal møde Bjerringbro IF i Playoff Finalen. Hvordan forventer du, at kampen bliver?

- Det bliver en nervøs kamp, hvor alt kan ske. Sådan er der med de her finaler.

Hvem ser du som favorit i kampen, og hvad er din begrundelse for det?

- Jeg ville have sagt os, men jeg kender allerede nu til flere afbud til kampen og vi har været ramt af et corona udbrud i sidste uge. Jeg tror dem som rammer deres niveau, vinder kampen.

Var du til stede ved Bjerringbros semifinalekamp mod Støvring IF, og hvis ja, hvad lærte du af den kamp?

- Ja det var jeg. Man skal kende sin besøgelsestid ellers bliver man straffet hårdt. Men mon ikke min gode kollega Uffe får et ring her i ugen.

Hvordan planlægger I at gribe kampen an for at øge jeres chancer for succes?

- Vi kommer til at spille egne forcer. Hvis vi får sat de rigtige spillere op skal de nok lykkes.

Kampfakta:

Kamp: SGIF – Bjerringbro IF
Playoff Finale
Kamptidspunkt: 11. november kl. 13.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste