Flauenskjold sikrede sig oprykning til Serie 1
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Mikkel Hansen
Tre point til kontoen og oprykning til Serie 1, hvilke ord vil du sætte på jeres præstation?
- Der var en del oprykningsnerver i benene, men vi formår at sætte os nogenlunde komfortabelt på kampen.
Hvordan er du tilfreds med måden I fulgte jeres taktiske oplæg og hvad kunne I evt. have gjort bedre?
- Vi kunne ha gjort en del ting bedre, men vi fik sejren og det var ret beset det vigtigste.
Var I lige så overbevisende som cifrene viser, eller føler du Tornby IF gav jer god modstand?
- Jeg synes det var rimelig retvisende for styrkeforholdet lige pt.
Hvad er det vigtigste I kan tage med jer fra kampen, udover de tre point og oprykningen til Serie 1?
- At vi viste ydmyghed overfor modstanderen, trods vi skulle fejre en oprykning og stor ros til Tornby for alle lykønskningerne i en svær stund.