Flauenskjold IF-træner er dybt skuffet efter kampen
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Mikkel Hansen fra Flauenskjold IF.
Et point til hver er det set med dine øjne et retfærdigt resultat?
- Jeg gider ikke ordet retfærdigt i forhold til fodboldkampe. Men jeg er dybt skuffet over at vi ikke vinder kampen. Sløset forsvarsspil og sløset afslutningsspil gør, at vi, i mine øjne, ikke vinder kampen.
Hvis der skulle have været en vinder i kampen hvem ville du så pege på og hvorfor?
- Synes som nævnt vi havde de chancer der skulle til for at vinde kampen.
Alle 6 mål blev scoret I første halvleg, hvorfor var skydeteltet så åbent og hvad ændrede sig i 2. halvleg?
- Det er vel ofte sådan at hvis der er scoret mange mål imod i første halvleg, er der ekstra fokus på det defensive, så måske det er forklaringen.