Flauenskjold IF tilfreds med indsatsen mod SEIF
Interview med Christian Westergren, træner for Flauenskjold IF, efter nederlaget mod SEIF.
Hvordan evaluerer du holdets præstation i kampen mod SEIF, og er I tilfredse med den indsats, I leverede?
- Jeg er fuldt ud tilfreds med drengenes indsats. I dag mangler kun resultatet, og det er jo i sidste ende det der står på måltavlen der tæller. Synes vi spiller en god kamp mod en stærk modstander og har flere chancer til at bringe os foran kampen igennem.
Selvom SEIF har været imponerende i denne sæson, føler I, at I kunne have gjort mere for at ændre resultatet, eller var det en kamp, hvor modstanderen simpelthen var stærkere?
- Jeg mener vi matcher SEIF fuldt ud i denne kamp, men det er jo et topholds lod at score på en dødbold i sidste minut. Føler at vi har chancerne, der skal til for at afgøre kampen, og står i 89 minutter imod deres offensiv både i spillet og på dødboldene. Man kan altid gøre mere, men som sagt synes jeg vi leverer en præstation med og uden bold der burde være pointgivende.
Hvad var de største udfordringer, I stod over for i kampen, og hvad kan I lære af denne erfaring for at forbedre jer til fremtidige kampe?
- SEIF er generelt et stærkt hold, og har deres spids- kompetencer på dødboldene og på deres offensive centrale pladser. Det var vi forberedte på og lukker dem ganske godt ned i 85 minutter. Som jeg tæller det, har de én stor chance på hjørnespark et par minutter forinden scoringen, ellers synes jeg vi afviser det meste. Så vi tager alt det positive med videre og må ryster skuffelsen af os inden weekenden.
Hvordan vil I bruge dette nederlag som motivation og læringserfaring for holdet i de kommende kampe?
- Som sagt var der masser af positive indslag i kampen, dem tager vi med hjem til weekendens kamp, hvor vi tager imod Hjørring.