Fire mål trods manglende offensiv tilfredshed
Interview med Michael Madsen fra VHG/GS efter træningskampen mod Flauenskjold
Hvad fik I ud af kampen i forhold til jeres fokus?
- I forhold til vores fokuspunkter havde vi defensivt succes. Vi afviser næsten det hele, selvom vi i perioder ikke har bolden ret meget. Vi får også et par wake-up calls, som udmønter sig i to straffesparker, fordi vi måske bliver for komfortable og afslappet, når vi har stået godt defensivt i lang tid. Der skal vi gøre det helt færdigt fremover.
- Offensivt fik vi ikke det ud af det, som vi håbede, selvom vi laver 4 mål. Men første træningskamp mod et hold der allerede havde spillet to kampe og så med nogle væsentlige ændringer i holdet siden sidste år, så ville det også være usandsynligt at spille en perfekt kamp. Men jeg er godt tilfreds med første kamp.
Hvad fungerede bedst i jeres spil i dag?
- Vores defensiv. Vi afviste alle lange bolde og var i kontrol. Jeg tæller en enkelt chance til vores modstander udover lidt skud og 2 straffespark.
Hvad skal der stadig finpudses frem mod sæsonstart?
- Vi skal stadig arbejde med at stå godt på banen uden bold. Og så skal vi arbejde med at fastholde bolden og ikke spille så direkte. Vi har en løbestærk midtbane, men den bliver slidt op, hvis ikke vi etablere os længere fremme på banen med bolden.
Kamp: VHG/GS - Flauenskjold
Træningskamp
Resultat: 4-1