FFI vil forsøge at diktere kampen og lukke ned for Rolf Toft
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Frederikshavn spiller Mikas Seerup.
Hvad tror I, der kommer til at ske i den næste kamp mod Brønderslev IF på deres bane? Hvordan vil I gribe udfordringen an med at spille mod jeres rivaler på deres hjemmebane?
- Vi skal forsætte med at spille vores spil, sætte os på kampen og diktere kampen til vores favør. Vi kommer for at få 3 point. Hvis Brønderslev ser os som deres rivaler, er det ganske gensidigt. Vi glæder os til at møde Brønderslev.
Da Brønderslev IF er jeres rivaler, hvordan tænker I at angribe kampen? Er der noget, I vil ændre ved jeres spil eller plan for at håndtere den ekstra følelsesmæssige del af kampen?
- Vi vil ikke ændre vores gameplan grundet det er Brønderslev vi skal møde, der er ikke nogle i vores nuværende trup som føler der er flere følelser på spil når vi møder Brønderslev. De har en enkelt spiller vi kender, og som vi ligger en plan for at kunne håndtere.
Hvad ville I egentlig kalde en god præstation i den kommende kamp? Er målet at få alle tre point, eller ville I være okay med bare ét enkelt point, hvis det er, hvordan kampen udvikler sig?
- Alle kampe har vi fokus på 3 point. Uanset modstander og lokation.
Hvad tror I, det kræver for at få et positivt resultat mod Brønderslev IF? Er der noget specifikt, I vil fokusere på, eller nogle taktiske ændringer, I vil lave, for at øge jeres chancer for at opnå det resultat, I gerne vil have?
- Spille vores eget spil, diktere kampen og lukke Rolf Toft ned, er vores key notes til den kommende kamp. Håber personligt selv at kunne deltage i kampen, hvis anklen tillader det.