FFI-træner havde forventet Østervrå ville dominere rækken
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Peter Vestermark fra FFI Fodbold.
Hvis du skulle pege på det hold, der har overrasket dig mest på den positive side i jeres kreds, hvem ville du så pege på og hvorfor?
- Det ligge jo umiddelbart lige for at sige SHI. De har virkelig været suveræne. Og vi må nok bare sige, de ligger en tand over alle andre hold i rækken. Til og med spillede de stadig videre for fuld styrke i de resterende kampe efter deres oprykning. Det tegner til deres ære, således alle kampe blev afviklet på fair vis. Tillykke med oprykningen. Den var fuldt fortjent. Men det var nok heller ikke den helt store overraskelse. Det mener jeg til gengæld man kan sige om Øster Brønderslev. De hiver pludseligt et stærkt hold op af hatten u i det blå. Samt en god træner i Ian Salter, som jeg i øvrigt selv har spillet under i slut firserne i FFI De spillede noget virkeligt god fodbold. Samtidigt med de kæmpede R. ud af bukserne. Så der er min overraskelse størst.
Og så er det jo fristende at spørge om det samme med negativt fortegn, hvilket hold modsat være den største negative overraskelse for dig og hvorfor?
- Jeg havde nok forventet at Østervrå ville ligge i top og dominere rækken. Men det skete aldrig. De har ellers et godt sammenspillet hold. Jeg tror nu også, de har været lidt uheldige i denne sæson. Så jeg forventer de kommer stærkt tilbage i efteråret.
Hvad var set med dine øjne forårets fodboldmæssige højdepunkt for jer?
- Det var uden tvivl vores 2-1 sejr over SHI i den sidste spillerunde – Der udløste en playoff-kamp. Vi var bagud med 1-0 til et sædvanligt stærkt og velspillende SHI mandskab. De sidste 20 minutter ændrede vi total på opstillingen fra en 4-2-3-1 til 3-4-3. Dette var aftalt med spillerne i pausen, at hvis ikke vi havde udlignet inden de sidste 20 minutter, så gik vi over i denne formation. Så det var allerede forberedt, hvem der skulle spille hvor og hvordan. Det var naturligvis en stor satsning, der snildt kunne give modkontraer. Hvilket også skete efter få minutter med et straffespark til SHI som resultat. Et eller hårdt og velplaceret spark, blev dog reddet af vores målmand. Derefter gik det kun fremad. Og vi vendte en 0-1 til 2-1
Samt hvilken kamp tænker du tilbage på med overskriften ”forårets største skuffelse” og hvad gik galt for jer i den kamp?
- Begge vores kampe mod Skagen, ligger som en skuffelse. Deres træner Strauss har altså læst os – og det udnytter han til fulde. Vi havde i begge kampe svært ved at spille os igennem til noget som helst. Og så scorede de alt for lette mål på kontraer i den anden ende.
Hvordan skal i bruge sommerpausen – står den på let sommertræning/sommerturneringer, eller holder i et velfortjent hvil frem til slutningen af juli/starten af august?
- Vi holder en fortjent sommerferie, og starter op med træningsturneringen i Strandby.