Billede beskrivelse

Fem sejre på stribe er en fantastisk start

03. september 2024 kl. 20.31

Interview med Simon Kristensen fra Arden IF efter kampen mod FEJ Aalborg.

Hvad synes du om holdets præstation i 4-1 sejren over FEJ Aalborg?

- Vi spiller ikke sæsonens bedste kamp, men slet ikke dårligt. Vi var ikke lige helt klar fra start, så vi var for første gang bagud i sæsonen. Men da vi får udlignet til 1-1, synes jeg egentlig vi styrer begivenhederne resten af kampen. Spiller utrolig disciplineret og giver ikke mange chancer væk.

Er du overrasket over, at I har startet sæsonen med fem sejre på stribe?

- Både og - rigtig politiker svar. Vi har holdet til at spille med i toppen af serie 3, men vores smalle trup gør også at vi er meget sårbare over for afbud og skader. Men har vi alle mand klar, er der ikke mange hold vi ikke kan slå i serie 3, hvis vi spiller op til niveau. Men at vi skulle starte med fem i streg havde jeg måske ikke helt regnet med. Man har jo en tendens til at have et par off-days.

Hvad mener du har været nøglen til jeres imponerende sæsonstart?

- Skadesfri, holdånd og tro på egne evner.

Hvordan vil I bygge videre på den succes, I har haft indtil nu?

- Fortsætte med det vi gør godt. Vi har en god træningskultur efter at U19 holdet er begyndt at træne med os, så vi er mange til træning. Det gør det federe at komme til træning og man giver sig lige en tand ekstra. Det hjælper også på det hele. Men vi skal holde fast i vores gode defensiv og vores omstillingsparathed alt efter hvilken modstander og hvad den modstander kan på dagen.

Kampfakta:

Kamp: FEJ Aalborg - Arden IF
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 28
Resultat: 1-4

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste