Flauenskjold IF
Sport

Favoritterne er dem der har haft færrest til karneval

26. maj 2023 kl. 11:31

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Mikkel Hansen fra Flauenskjold IF.

I møder på udebane IF Nørhalne, hvem ser du som favorit til kampen og hvorfor?

- Det hold der har haft færrest til karneval. Nej, jeg tænker det bliver en tæt kamp, uden en decideret favorit. Jeg synes Nørhalne er et super godt hold, som vi i to kampe i foråret har haft store problemer med. Så forventer en meget svær kamp.

Det første opgør endte 4-4 og ser man på de fleste af jeres kampe i sæsonen, så har de været målrige, forventer du endnu en målfest på mandag?

- Både Nørhalne og os selv har været involveret i mange målrige kampe, og vores to indbyrdes kampe i foråret er begge endt 4-4. Så der er mange ting der peger imod en målrig affære. Som træner håber jeg dog, at kampen bliver knap så åben og ukontrolleret som de forrige.

Med en sejr i mandagens opgør mod IF Nørhalne kan I tage et stort skridt i mod Serie 1, hvordan ser du chancerne for en oprykning for jer, når du ser på jeres slutprogram?

- Vi ligger nummer 1 (muligvis 2) inden vores sidste 4 kampe, så vores chance i skrivende stund er større for oprykning, end de resterende hold i puljen. Vores slutprogram er vel ligeså vanskeligt som alle andres. Alle slår alle, så alle hold har sandsynligvis noget at spille for helt indtil runde 14.

Kampfakta

Kamp: IF Nørhalne – Flauenskjold IF
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 12
Kamptidspunkt: 29. maj kl. 13.00

Nyeste