Farvel fyldt med minder: Pedersen roser Freja-gutterne
Interview med Christian Pedersen fra Aalborg Freja.
Hvilken kamp har været den største skuffelse for jer, og hvad gik galt?
- Hjemmekampen mod Strandby-Elling. Vi skulle have vundet den kamp 6-0. Vi brænder 4-5 friløbere og et straffespark ved vores 1-0 føring.
Hvilke områder ser I som vigtigst at forbedre i løbet af vinterpausen?
- Det offensive. Holdet skal blive markant bedre til at omsætte chancer til mål. Derudover selvfølgelig også det defensive, men hold nu op jeg synes vi har brændt mange store chancer.
Hvordan vurderer I holdets chancer i forårssæsonen? Hvad drømmer I om at opnå?
- Jeg stopper som træner, og en ny sindssyg dygtig træner er ansat. Jeg er sikker på, at holdet kommer til at klare det rigtig godt i 2025. Der er mange gode spillere omkring holdet, så glæder mig til at følge med fra sidelinjen.
Hvad har været det mest mindeværdige øjeblik for jer i efterårssæsonen?
- Hver kamp og træning sammen med de her fantastiske gutter har bare været en kæmpe fornøjelse! Jeg kommer virkelig til at savne klubben og holdet, men jeg kommer til at følge med fra sidelinjen.