Billede beskrivelse

Farsø/Ullits-træner: "Vi skal komme med selvtillid og tro på egne evner"

21. april 2023 kl. 16.26

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Jan Pedersen fra Farsø/Ullits.

I møder på udebane Arden, hvordan vil I gribe kampen an efter I kom på pointtavlen i sidste spillerunde?

- Vi vil tage en masse ting med fra sidste kamp, som vi så vil prøve og bygge lidt på fra kamp til kamp fremadrettet. Vi skal komme med selvtillid og tro på egne evner.

I kan med endnu et nederlag ende med at være ”isoleret” i bunden af rækken, er du nervøs for at I kan blive sat tidligt i sæsonen?

- Nej, slet ikke. Vi havde forudset, at vi skulle møde 3 af de stærkeste hold i 3 første kampe, så det var ikke der vi havde regnet med den helt store pointhøst, så det er nu vi skal se fremad imod point.

Hvilket ”våben” ser du som Ardens stærkeste og hvordan vil I forsøge at dæmme op for det?

- Kender ikke meget til Arden, så vi må spille ud fra egne evner og spil.

Hvem kunne, hvis ovenstående mission lykkes for jer gå hen og blive kampafgørende og hvorfor?

- Tror det bliver en lige kamp og jeg tror, hvis vi kan omsætte de chancer vi får i mål, så bliver det vores offensiv som bliver kampafgørende. Så hvis vi er i stand til og udnytte disse chancer, så tror jeg også på 3 point og det fortjener drengene .

Kampfakta:

Kamp: Arden – Farsø/Ullits
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 29
Kamptidspunkt: 22. april kl. 13.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste