Billede beskrivelse

Farsø/Ullits IK-træner deler roser ud til Mathias og Niclas

04. juli 2023 kl. 17.31

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Jens Bojer fra Farsø/Ullits IK.

De fleste klubber og hold har deres bødekasser, hvem har været forårets største bidragsyder hos jer og hvorfor?

- Har ikke helt overblik over hvem der har bidraget mest da spillerne kører den ved siden af træneren.

Hvem fik netmaskerne til at blafre flest gange for jer i løbet af foråret og hvor mange mål scorede han, samt hvordan vil du beskrive ham som spiller?

- Musa lavede 4 mål. Han er en typisk spiller med afrikansk blod i årerne.Helt uforudsigelig ude af kampen og så byder han ind med et par mål. En fuldstændig herlig personlighed med smil på læben både på og udenfor banen. En spiller i rette form som kan gøre ondt på alle hold. Så nu forventer jeg han bliver skadesfri og kommer i kanon form, så får han en kanon sæson efter sommerferien.

Hvem har I haft til at stå på stregen og hvordan vil du beskrive hans forcér og den betydning han har for jer?

- Niclas var vores bedste spiller i den afsluttede sæson, han reddede os adskillige gange for vi ikke indkasserede flere mål. Jeg vil vurdere ham som en komplet målmand som har niveau til mere. Han træner godt og er kun blevet bedre med årene. Hvis jeg skal nævne nogle ting er det hans spil på stregen og 1:1 i feltet. Han er blevet bedre til at lytte og forstå vigtigheden i at holdspillet er så vigtigt for dem foran ham. Her mener jeg han også har været god til at være ekstra markspiller ved at stå langt ude af målet.

Hvis du skulle pege på holdets oversete stjerne og hvorfor vælger du at pege på ham?

- Mathias Hougaard er en spiller som har enorm betydning for holdet. Stille og rolig gemyt men stærk som en okse i duellerne. 1:1 duellerne vinder han stort set 10:10 gange. Mathias har yderligere lagt på sit spil at rykke med frem i selve spillet med bolden så vi skaber overtal. En spiller som kommer til at være en leder med årene, som de unge kan spejle sig i. En blandt flere oversete stjerner.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste